Først i April tog vi  til Weserbergland - Høxter -  mellem Hannover, Kassel og Gøttingen. Planen var at vi ville blive der i et par uger, men efter en uge fandt vi ud af, at vi også gerne lige ville en tur i Obelink i Holland, derudover ville fruen også gerne besøge en hobbybutik i det nordlige Holland.

weser2jpg

Vi kørte fra Vestsjælland Torsdag over middag, og ankom til Klütsee Camp ved Bad Segeberg først på aftenen, hvor vi tog en enkelt overnatning. Fredag morgenvågnede vi op til rimdækkede plæner på campingpladsen, og det var hundekoldt. vi havde set på vejrudsigten at de i Høxter havde haft op til 20 grader i ugens løb, og at dette vejr ville fortsætte weekenden over, så vi skyndte os at køre videre. Sidst på eftermiddagen ankom vi til Høxter og kørte ind på campingpladsen "Wesercamp Høxter" en fin Acsi plads, og vi var så heldige, at vi fik en plads lige ned til floden, og bedst af alt vi havde sommertemperaturer og kunne sidde ude og nyde den flotte aften.

weser1jpg

Udsigt over floden, der er noget beroligende ved at sidde og nyde vand i bevægelse

weser3jpg

Som det ses på billedet nedenunder var vi ikke de eneste der havde fået en god plads. På Ferie for alle i Herning havde vi set en markise fra Westfield, hvor der kan monteres sider og front, her afprøver vi investeringen.


hxter1jpg

Byen Høxter er ud over sin flotte beliggenhed også kendt for en meget romantisk og flot bymidte samt ikke mindst for det gamle kloster Schloss Corvey, der ligger i udkanten af byen, med en meget flot beliggenhed ned til floden Weser. Her er det dog ikke klosteret man kan se, men derimod kirken i selve byen.

hxter2jpg

hxter6jpg

Flot bygning i gågaden i Høxter

hxter3jpg

Den flotte kirke i Høxter

hxter5jpg

Marked på torvet i Høxter lørdag formiddag.

corvey4jpg

Klosteret Schloss Corvey

corvey1_1jpg

Klosterkirken


corvey2jpg

corvey3jpg

corvey5jpg

En af de flotte arkade gange på slottet


corvey6jpg

Det blå værelse, grundlæggerens dagligstue


corvey7jpg

Flotte loftsmalerier


hxter4_1jpg

Efter at have besøgt klosteret, nød vi det flotte vejr på campingpladsen og dagen efter ville vi besøge klippeformationen Externsteine, der er nogle helt unikke klippeformationer ca 50 km nord for Høxter

externstein1jpg

externstein2jpg

externstein3jpg

externstein4jpg

der er en masse gode vandrestier i Weserbergland, hvilket var hovedårsagen til at vi besøgte området. Fra Externsteine gik vi gennem skoven til et sted der hedder Silbermühle - en strækning på omkring 5 km, hvor der ligger en flot placeret restaurant, som vi besøgte for at få en kop kaffe samt lidt spiseligt.

silbermhle1jpg

silbermhle2jpg

silbermhle4jpg

Som det ses ligger restauranten utroligt smukt og fredfyldt


silbermhle3jpg

Mens vi spiste fik vi besøg af en af de "lokale"


skywalk1jpg

skywalk2jpg

En anden flot tur vi vandrede var den såkaldte "Skywalk" der går højt over floden Weser ved byen Bad Karlshafen, her er der bygget en udsigtsplatform hvor man har en enestående udsigt over Weser.

Vi kørte til Würgassen/Bad Karlshafen og fandt startpunktet for turen, som er godt afmærket, og går gennem tæt skov med flere oplevelsespunkter undervejs.

skywalk5jpg

skywalk3jpg

Her er vi kommet frem til udsigtsplatformen, efter en halv times vandring højt over Weser. Man kan lige ane byen Würgassen i baggrunden. Mens vi var der holdt det lokale brandvæsen øvelse på bjergskråningen, hvor de iført fuld udrustning etc. kravlede op og ned af skråningen - og det hele i omkring 20 graders varme.


skywalk4jpg

Her er billedet taget i modsat retning, og man kan lige ane en robåd på floden, længere bagude kan man se byen Bad Karlshafen. På et af billederene nedenunder har jeg zoomet ind på båden og man kan se at det er nogle roere der er på tur i det flotte vejr. Båden er fyldt op med diverse bagage.

skywalk6jpg


bevern1jpg


På en af turene kom vi forbi dette flotte slot "Schloss Bevern"

bevern2jpg

Tilsyneladende havde de ikke nået at renovere bagsiden af bygningen


hammeln1jpg

Når man nu er i området, må man naturligvis en tur til Hammeln for at besøge rottefængeren, samt den charmerende bymidte


hammeln2jpg

Kirken i Hammeln


hammeln3jpg

Her er han så - den berømte rottefænger


schwalenberg1jpg

Senere kom vi gennem Schwalenberg der oser af tysk hygge

schwalenberg2jpg

schwalenberg3jpg

Et af hotellerne i byen


hebeverk1jpg

Som tidligere skrevet, ville vi en tur til Obelink i Holland, så efter en uge i Weserbergland kørte vi mod Winterswijk i Holland. Undervejs kom vi forbi Schiffshebewerk Henrichenburg i Waltrop (Nordwest for Dortmund). Det er et gammelt "sluseystem" hvor man istedet for at benytte en almindelig sluse når et skib skulle hæves eller sænkes for at passere, havde bygget en slags elevator hvor både bassin og skib blev hævet/sænket samtidig. anlægget er ikke i brug længere, men indrettet som museum, hvor man kan komme ind og se hvordan det fungerede tidligere. i tilknytning til det gamle anlæg ligger en ny sluse, som skibene benytter når de skal ind i kanalen til Dortmund


hebeverk2jpg

hebeverk3jpg

Maskineriet der blev benyttet til at drive pumperne.


hebeverk4jpg

hebeverk5jpg
hebeverk6jpg

hebeverk7jpg

hebeverk8jpg

hebeverk9jpg

hebeverk10jpg

Her er vi i den nye sluse, hvor et skib netop er ved at forlade slusen, efter at være blevet sænket ned fra kanalen.

hebeverk11jpg


Vi fortsatte til Winterswijk i Holland hvor vi ankom sidst på dagen Torsdag. Her  fandt vi en Acsi plads i Winterswijk "Camping 'T  Hilgelomar" - dejlig velordnet plads og vejret var nogenlunde hverken varmt eller koldt. Vi brugte et par dage i Winterswijk, hvor vi gik nogle ture i omegnen, samt ikke mindst besøgte Europas største Campingbutik Obelink. Købte nogle småting. Utroligt hvad de har i den butik. (der kunne man sagtens bruge flere dage - hvilket vi da også gjorde).

Herfra kørte vi til Alkmar, hvor vi boede på Alkmar Camping - havde en enkelt overnatning. Billederne herunder viser lidt af blomstermarkerne som jo er et utroligt flot syn. Vi sprang Keukenhof over, da vi var der for et par år siden.


holland1jpg

holland2jpg

holland3jpg

img_3007ajpg

Det sidste af de 4 ovenstående billeder snyder lidt, da det er taget ved Nakskov hos en landmand der producerer tulipaner her i danmark, men uanset hvor det er taget, ser det jo flot ud.....


Fra Alkmar Kørte vi mod Drachten, hvor Birgit skulle besøge en hobbybutik, undervejs var vi omkring Den Helder, hvor vi ville have besøgt byens maritime museum, men der var desværre lukket, så istedet nød vi en frokost på restaurant Lands End med en flot udsigt ud over vandet. nedenfor holder vi på parkeringspladsen på Afsluitdijk. Vi overnattede på Camp de Watermolen lige udenfor Drachten. Efter vel overstået shoppetur gik det videre nordpå - havde en overnatning i Bad Segeberg igen - og var hjemme igen onsdag den 16. April sidst på dagen - efter en rigtig spændende tur


holland4jpg