Årets første tur i 2019 gik til Helsingør hvor vi den sidste weekend i marts tog til Helsingør Camping sammen med Søren og Kirsten. Vi fik 2 pladser i 2. række, men vi var heldige at der ikke kom nogen der skulle ligge i 1.række lige foran os kun en enkelt svensk autocamper der lå skråt til venstre for os, så vi havde en panoramaudsigt over Øresund og kunne holde øje med at alt gik rigtigt til i forhold til sejladsen på Øresund, hvilket jo er en vigtig opgave......

Her se et Mærsk tankskib passere forbi med sydgående kurs, taget henholdsvis med og uden zoom samt vores vogntog placeret på pladsen, og som det kan ses, havde vi fantastisk flot vejr selv om det ikke var specielt varmt.

Campingpladsen ligger lige nord for selve havnen i Helsingør og er kun en kort gåtur fra centrum , billederne ovenover viser indtryk på turen fra campingpladsen til Hensingør Centrum.

Billedet ovenover samt billedet nedenfor viser Interiør fra Helsingør Domkirke, hvor især den flotte døbefont skiller sig ud - vi benytter stort set altid muligheden for at besøge kirkerne i de byer vi besøger - vi synes det er en hyggelig tradition.

Vi var selvfølgelig også en tur i centrum af Helsingør der med sine smalle charmerende gader er en rigtig hyggelig gammel by med et rigtig hyggeligt miljø, Her ses et flot gavlmaleri samt en charmerende gårdsplads. Man kan jo ikke tage til Helsingør uden også at besøge Søfartsmuseet og Kronborg, men da det ikke er så længe siden søfartsmuseet blev besøgt sprang vi det over denne gang, og gik istedet en tur rundt om Kronborg

For søfarende har Kronborg en særlig betydning, idet tidligere tideres søfarende der sejlede på langfart når de sejlede nordover fra København på vej ud i den store verden, havde de Kronborg  om bagbord, og  var væk i årevis inden de igen stod ind i sundet med Kronborg om styrbord og dermed var på vej hjem.

Vi benyttede ligeledes lejligheden til at gå en tur i den flotte park ved Marienlyst Slot, der tidligere var kongens lysthus, men i dag er en del af Helsingør Kommunes museer..

Udsigten fra anlægget bag ved slottet er jo ikke så ringe endda.

Det er jo et imponerende anlæg der gør sig godt i forårssolen. Efter et par dage i godt selskab og i ret flot vejr blev det igen tid til at køre hjem efter endnu en oplevelsesrig tur.