Svalbard er en øgruppe der ligger ca 400 km nord for Norge, mellem 74-81 grader Nordlig bredde. Øgruppen er ved en international traktat underlagt Norsk overherredømme og styre, men øgruppen er international forstået på den måde, at den ikke tilhører noget bestemt land. Svalbard har gennem tiden lagt undergrund til adskillige landes udvinding af kul, og sporene deroppe er meget tydelige efter de forskellige landes minedrift, da man ikke har ryddet mineområderne, men blot efterladt det som det nu engang stod.
Øgruppen Svalbard ligger midtvejs mellem Norge og Nordpolen, gennemsnitstemperaturen i Juni/juli måned hvor vi var deroppe ligger på omkring 0 grader celcius.........
En af mine Venner Erik ville en tur derop med 2 af sine drenge Julius og Mathias, de skulle på telt- og vandretur deroppe, og de spurgte om jeg ikke havde lyst til at tage med, efter meget kort betænkningstid slog jeg til og bestilte flybilletter til en noget anderledes sommerferie. Måtte finde alt mit polarudstyr frem, og opdagede at jeg ikke havde nogen brugbar sovepose, så jeg måtte ud og indkøbe en sovepose, hvor jeg kunne holde varmen i frostgrader. Efter en tur til Spejdersport, hvor jeg ud over sovepose også indkøbte diverse frysetørret proviant til turen var jeg klar til at tage afsted.
Vi tog afsted den 27/6 2009, men da jeg havde bestilt senere end Erik, var der ikke plads på det samme fly, så jeg tog afsted om formiddagen og ankom efter at have været over Oslo og Trondheim til Longyearbyen på Svalbard midt på eftermiddagen. Da Erik og drengene først ville ankomme omkring midnat tog jeg ned på campingpladsen, som ligger i umiddelbar nærhed af lufthavnen. Der var dog lige et lille problem, Erik havde teltene med, så jeg kunne ikke gøre andet end at nyde naturen til de kom. Campingpladsen har et lille opholdsrum med bad og toilet samt et køkken til fri afbenyttelse, der fik jeg lov at stille min rygsæk samt iøvrigt at opholde mig til de andre kom.
Til midnat gik jeg over i lufthavnen og hentede dem, hvorefter vi gik ned og stillede teltene op. Vi sad og nød aftenen/natten et par timer mens vi langsomt fik varmen inde i teltet. Vi havde et par trangia gasprimus'er med, de er perfekte til at lave mindre retter samt til at varme et telt op med. Ved 2 halv tre tiden gik vi til køjs, og det var stadig lyst udenfor, da vi jo var nord for polarcirklen og dermed lyst 24 timer i døgnet. Det var ikke noget problem at holde varmen i soveposen selv om det var lige omkring frysepunktet udenfor.
Næste morgen - efter en god nats søvn gik vi ind til Longyearbyen - en tur på et par kilometer, her ville vi leje en riffel, da man ikke må gå udenfor bebygget område uden at være i besiddelse af en riffel grundet de mange isbjørne deroppe. Og det er ikke noget man skal se let på - året inden vi var deroppe var der en sygeplejerkse der blev dræbt af en isbjørn lige uden for Longyearbyen og året efter var der et par kajakroere der blev angrebet af en isbjørn, men de eneste isbjørne vi så var den i ankomsthallen i lufthavnen samt den der står på museet.
Det viste sig at være lidt besværligt at leje en riffel deroppe, så vi blev enige om at vove pelsen, da det ikke umiddelbart anses at være farligt at være på campingpladsen. Skal dog siges at flere af de andre teltliggere på campingpladsen var i besiddelse af en riffel, så vi var ikke helt ubeskyttede....
Da vi således ikke var i besiddelse af en riffel måtte vi nøjes med at gå i området omkring byen og campingpladsen, men der var nu også så rigeligt med flot natur.............. vi tog dog på en guidet tur med ATV'er - små firehjulede motorcykler - og her havde guiden en riffel med. Se billedgalleriet.
Som man kan se på billederne er der en del efterladenskaber efter minedriften deroppe - og en af dagene gik vi op til en forladt mine som ligger lige i udkanten af Longyearbyen, her kunne man komme ind i resterne af bygningen (ikke ind i bjerget) og som man kan se er der en del is og sne inde i resterne.
Som nævnt tog vi en af dagene på en tur med ATV kørsel ud i området, det var en rigtig flot tur, hvor vi blandt andet kom op til et kommunikationscenter oppe på en bjergtop - det var dog ret overskyet/tåget deroppe så begrænset hvad vi kunne se. På vejen tilbage til Longyearbyen gjorde vi stop på et sted hvor de udlejer hundespand samt hvor de tilbyder forskellige ture for turisterne. 
På billederne kan man blandt andet se en såkaldt selvskyder fælde, der blev brugt af fangerne i både Grønland og på Svalbard til at skyde isbjørne. Det var en form for kasse hvor der var monteret en riffel i den ene ende af kassen, i den anden (åbne) ende lagde man noget mading og når isbjørnen så kom og åd af madingen var der en selvudløser som udløste skuddet.
Vi medbragte Trangiaer (et stormkøkken til enten sprit eller som i vores tilfælde gas) på disse små primusser tilberedte vi al vores mad, som primært bestod af pulversuppe samt frysetørrede færdigretter i små aluposer, hvor der blot skulle tilsættes kogende vand. Efter et par minutter har man en relativt velsmagende ret, der med lidt god vilje sagtens kan gøre det ud for beskrivelsen på posen............ Det har den fordel at det hverken vejer eller fylder ret meget, så det er nemt at pakke i en rygsæk - til en tur hvor man har begrænset plads....
Tror vi campingvognscampister kunne lære en hel masse om hvad der er nødvendigt at medbringe ved at tage på sådan en tur........ det er helt sikkert man kun slæber det allermest nødvendige med på en tur hvor man skal bære det hele på ryggen. 
Efter nogle rigtig spændende dage i det arktiske blev det hverdag igen, og vi vendte hjem til civilisationen og dens bekvemmeligheder.