I juni måned valgte vi at tage et par dage til Skjern, hvor vi lå på Skjern Å Camping - en rigtig hyggelig campingplads, der ligger lige ned til Skjern Å.
Vi havde flot vejr i de dage vi var på pladsen. Vi havde lige investeret i et letvægts rejsefortelt - et Isabella X-Large, og det skulle afprøves. Selve teltet er egentlig ok, men næsten mere besværligt at stille op end et alm fortelt, og her senere på sæsonnen må vi erkende at vi nok aldrig bliver rigtig gode venner med teltet, så vi overvejer at gå tilbage til et skinnemonteret solsejl igen - så nu må vi se hvad det bliver til i 2014.
Vi benyttede opholdet til at gå ture langs med åen, hvor vi bl.a. kom forbi Kong Hans bro - benyttede en slæbefærge over åen. På en af turene langs med åen kom vi forbi en lystfisker, der ikke så sig for inden han kastede krogen ud, og Jørgen måtte lide den tort at blive fanget af en fluefisker, gad vist om han (fluefiskeren altså) nu går rundt og praler af at have fanget en stor torsk med flue i Skjern Å :-)
nyd billederne de taler for sig selv.
Infotavle ved åen, hvor man kan blive lidt klogere på danmarkshistorien, læs selv!
Stemningsbilleder fra å bredden
Mindesten for Kong Hans
Slæbefærge over Skjern Å
Her har jeg fået lokket Birgit til at agere motor!!
Men straffen kom prompte, for da vi kom ud på slæbefærgen var det min tur til at hive i kæden så vi kunne komme over åen.
Her ses slæbefærgen i funktion
Vi var også en tur i Bork Vikingehavn ved Ringkøbing fjord, hvor man havde stillet statuen af Holger Danske op.
Holger Danske i Bork Vikingehavn,. langt fra sine vante omgivelser i Helsingør
Efter nogle dejlige dage langs med Skjern å og Ringkøbing Fjord blev det hverdag igen og vi måtte køre tilbage til Sjælland.